HJÆLP OS MED AT GIVE VORES DYR DEN BEDSTE BEHANDLING ❤️
Giv bidrag- Oprettet Af:
- Dyrenes Beskyttelse Århus
- Samler ind til:
- Dyrenes Beskyttelse Århus
HJÆLP OS MED AT GIVE VORES DYR DEN BEDSTE BEHANDLING ❤️
Når et dyr kommer ind på internatet, er det ofte med mere end bare en historie fra fortiden. Nogle er syge, andre er kommet til skade, og mange har brug for undersøgelser, tandbehandlinger eller operationer, før de kan få den nye start, de fortjener. Derfor har vi vores egen dyrlægeklinik. Klinikken er en helt afgørende del af vores arbejde. Her kan vi undersøge og behandle dyrene hurtigt og løbende – og jo bedre udstyr vi har, jo mere kan vi gøre for dem. Lige nu har vi en ønskeliste med udstyr, som vil gøre en stor forskel for både vores dyrlæger og de dyr, der hver dag har brug for deres hjælp. Vi ønsker blandt andet:
🐾 Operationslampe
En god operationslampe er afgørende, når vores dyrlæger skal udføre kirurgiske indgreb og har brug for et klart og præcist arbejdslys.
🐾 Lupbriller til øjenundersøgelser
Et specialværktøj, der kan hjælpe med mere detaljerede undersøgelser af øjne og øjenlidelser.
🐾 Knoglesaks
Et vigtigt kirurgisk instrument blandt andet til operationer, hvor der er behov for haleamputation.
🐾 Tandinstrumenter til katte og mindre hunde
Et komplet sæt til manuel tandekstraktion, så vi kan hjælpe dyr med smertefulde og ødelagte tænder.
🐾 Mikroskop med olielinse og udstyr til farvning
Det giver mulighed for at undersøge prøver mere grundigt og hurtigt, så vores dyrlæger kan stille den rigtige diagnose og vælge den rigtige behandling.
🐾 Iltkoncentrator
Ilt kan være afgørende for dyr, der er alvorligt syge, har vejrtrækningsproblemer eller har brug for ekstra støtte under behandling og bedøvelse. Den bruges desuden under samtlige operationer, for en mere sikker bedøvelse.
Dyrene fortjener en chance
Bag hver tandtang, hver operationslampe og hvert stykke medicinsk udstyr står et dyr, der har brug for hjælp. Det kan være katten med så dårlige tænder, at det gør ondt at spise. Hunden, der skal opereres. Dyret, der kommer ind med en skade. Den svækkede kat, som har brug for ilt. Eller det dyr, hvor en hurtig undersøgelse kan være forskellen på at opdage sygdommen i tide eller først, når den er blevet alvorlig. Vi oplever samtidig en stigende mængde kæledyr, der har brug for vores hjælp. Det betyder også et større pres på vores klinik og et større behov for at kunne undersøge og behandle dyrene hurtigt og ordentligt.
Vil du være med til at give vores dyr den bedste behandling, når de har allermest brug for den? ❤️Du behøver ikke finansiere en hel operationslampe. Et bidrag på 100 kr., 250 kr. eller 500 kr. er også med til at bringe os tættere på målet. For når mange hjælper lidt, kan vi sammen gøre rigtig meget.
Skulle der blive samlet mere ind, går overskuddet direkte til dyrene, til medicin, legetøj, varme hænder mv.
11%
Seneste aktivitet
-
Gitte Salling gav 150 kr.
-
Anette Christiansen gav 200 kr.
-
Torben gav 200 kr.
-
Dyrlæge gav 300 kr.
Har selv haft 2 katte som var blevet smidt ud af en bil ude på landet hvor jeg bor, så ved hvor stort problemet er, så ved i gør et stort stykke arbejde ❤️
-
Anonym gav 50 kr.
Tak for jer ♥️
-
Sara Jelling gav 100 kr.
Vil gerne støtte jeres helt fantastiske og meningsfulde arbejde med de stakkels dyr❤️
-
Birgitte Kaastrup gav 150 kr.
-
Puk gav 100 kr.
-
Annette gav 75 kr.
-
Jette stryger gav 100 kr.
-
Tomas Skott gav 350 kr.
Støtter det gode arbejde!
-
Carsten gav 150 kr.
-
Claes gav 150 kr.
-
Helle Tørnstrøm gav 150 kr.
Jeg har selv 2 gamle katte på 15år og har en tilkøber som får mad og ly i skuret. Elsker katte og hunde
-
Inge-Marie Bach gav 150 kr.
Holder meget af katte, har selv 6 katte og har haft kat siden jeg var barn. Nu er jeg 78 år.
-
Rikke Hannemann gav 350 kr.
-
Anonym gav 300 kr.
-
Anonym gav 150 kr.
Holder af katte.
-
Fenella Overgaard gav 100 kr.
-
Dorthe gav 150 kr.
